Standerhejsning 2. april.

Tirsdag d. 2. april i fantastisk solskin, havde vi fælles standerhejsning for både cirkeltræning, cykling og løb.

Godthåb Trim har igen overgået sig selv med en fantastisk deltagerrekord på 74 deltagere 🙂

Efter velkomst fra formand Lena, sørgede Jacob, vores cirkeltræningsinstruktør, for en god opvarmning inden vi fordelte os på de forskellige hold.

Efter motion og udstræk fik vi Tinas fantastiske karrysuppe, som der her er opskrift på.

Se billeder fra standerhejsningen her.

Opskrift på Tinas Karrysuppe m/rejer og ferskner.(6 personer)

  • 2 løg
  • 2 porre
  • 1fed hvidløg
  • 1 liter okseboullion
  • 1ds flåede tomater
  • 1 ds ferskner + lidt af ferskensaften (smag til)
  • 1/4 fløde
  • 200 g rejer
  • 1-2 tsk karry
  • 2 spsk olie
  • Salt/peber

Løg hakkes og porre skæres i skiver. Olie og karry røres sammen i gryde, løg og porre svitses der i.

Boullion tilsættes de svitsede løg og porre.

Hvidløg presses og tilsættes.

Flåede tomater tilsættes

Ferskner skæres i tern (ikke for små)

Fløden tilsættes og der smages til med ferskensaft/salt/peber.

Rejer og ferskner tilsættes kort før servering.

Server groft brød til.