Nyt fra bestyrelsen.

Solen skinner lifligt på os alle og giver energi til nye initiativer.

Bestyrelsen håber at give alle medlemmer en god afslutning på forårets sæson og en god opstart efter sommerferien.

Forårssæsonen afsluttes med klubmesterskab torsdag d. 5. juli. Datoen er ændret i forhold til første udmelding. Mesterskabet består i at gætte sin egen tid på ruten, så alle kan deltage og have lige muligheder for at løbe af med sejren.

Det er både løbere og MTB´er der kæmper mod sig selv.

Efter løbet er der grill og hygge.

Derefter er der selvtræning på tirsdage og torsdage som vi plejer.

Eller tag løbeskoene med ud i sommerlandet og udforsk området med en løbetur.

Tirsdag d. 14. august er vore ihærdige løbeguider igen klar til at tage vare om os, så vi kan blive klar til HAMMERLØBET lørdag d. 25. august.

Vi arbejder ihærdigt på at give så mange som muligst en god løbeoplevelse denne dag. Vi træder i kronprins Frederiks løbespor og opfordrer alle til at løbe ”en mil  –  med et smil”.

Trim har mange opgaver i forbindelse med Byfesten og Hammerløbet. Flere end bestyrelsen selv kan magte, så vi har brug for mange frivillige hænder.

Har du mulighed for at give en hjælpende hånd til noget praktisk, så sig endelig til.

Vi ønsker alle en rigtig god og fortsat solrig sommer.

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *