Med motion som udgangspunkt vil Godthåb Trim skabe et socialt samlingspunkt for lokalområdet til udvikling af sundhed og livskvalitet.

Nyt fra bestyrelsen.

Solen skinner på os og medlemstallet i TRIM er stødt stigende👏🏻

Efter en vellykket tyvstart i januar har vi afholdt vores traditionsrige standerhejsning med Tinas suppe og præsentation af det nye klubtøj.

Velkommen til nye medlemmer, dejligt at møde jer😉

Vores løbe/cykel aftner er godt i gang og præget af godt humør og masser af energi.

Tak til jer alle som bidrager til den gode stemning og det sammenhold, som vi gerne vil skabe i TRIM.

Vores klub har efterhånden nogle år på bagen og vi forsøger at holde fast i de traditioner, der er skabt hen ad vejen. Men vi skal naturligvis også tænke på fornyelse. 

Denne sæsons nye tiltag bliver klubaftner den første tirsdag i måneden med mad, et foredrag eller noget lignende og tilbud om brug af Tanita vægten, som med fuld diskretion gør os kloge på vægt og sundhed.

Disse aftner bliver til i samarbejde med vores stabile guider, som vi jo kender fra hverdagens løbe/cykelture. 

Vigtige aktiver for klubbens eksistens.

Vi håber at synliggøre vores røde trøjer til diverse løb i lokalområdet og i Aalborg.

Informationer om løb og datoer kan findes på årshjulet på hjemmesiden.

Her findes også klubbens aktiviteter og planer.

Et af de store løb er naturligvis vores eget Hammerløb i forbindelse med Godthåb Byfest d. 31. august. 

Det er allerede nu muligt at tilmelde sig.

Informationer fra bestyrelsen vil i øvrigt blive givet til træning på tirsdage og vi forsøger løbende at videregive disse på hjemmesiden og Facebook.

Tilmelding til Trim foregår via Nem Tilmeld på hjemmesiden samtidig med betaling.

Bestilling af tøj kan ligeledes gøres via hjemmesiden.

Har du gode ideer, spørgsmål eller mangler informationer er bestyrelsen altid til rådighed.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *